Når man personligt har oplevet, hvordan ens produktionsvirksomhed pludselig kan blive lammet af et cyberangreb, bliver IT-sikkerhed hurtigt en topprioritet. Det var præcis, hvad der skete for os i den virksomhed, hvor jeg var CEO og delejer, da vi blev angrebet en fredag morgen kl. 6, få måneder før Ruslands invasion af Ukraine i 2022.
Proaktiv overvågning og hurtig reaktion
Reaktionen var lynhurtig, takket være vores IT-leverandørs proaktive overvågning af vores systemer. Inden kl. 7 var vores IT-team fra vores leverandør allerede i gang med at håndtere angrebet, da jeg ankom til kontoret. Det var en lettelse at se dem i aktion.
Risikostyring der viser sit værd
Som en del af vores risikostyring i virksomheden havde vi forud for angrebet vi netop moderniseret vores IT-infrastruktur. I den forbindelse tegnede vi også en cyberforsikring. Denne forberedelse viste sig afgørende, da vores forsikringsselskab TRYG hurtigt gav deres fulde støtte til vores IT-leverandør ITINOs håndtering af situationen.
Vi var nødt til at sende største dele af vores personale hjem for en forlænget weekend. Da vores produktionskapacitet var stærkt afhængig af vores IT-systemer. Heldigvis blev vores kunder ikke direkte påvirket, og vi kunne efter weekenden vende tilbage til normal drift efter en omhyggelig oprydning og evaluering af angrebet. Det vurderer jeg som lykkedes efter et cyber angreb.
Årsag og forklaring?
Årsagen til angrebet? Det blev identificeret som værende en del af en bredt udsendt bølge af cyberangreb fra Rusland. Selvom jeg personligt undrede mig over, hvorfor vores relativt lille virksomhed var et mål, blev det klart, at angriberne blot udnyttede enhver sårbarhed, de kunne finde.
Styrket modstandskraft – på bestyrelsens dagsorden
Derfor er IT-sikkerhed nu en essentiel del af vores risikostyring i bestyrelsen, så vi igen kan lykkedes efter et cyber angreb, for det er allestedsnærværende. Jeg ser frem til at deltage i DAHL Advokatpartnerskabs og Bestyrelsesforeningens uddannelsesdag om cybersikkerhed. Hvor jeg håber at styrke modstandskraften, hos de virksomheder jeg sidder i bestyrelsen for – endnu mere.
Se mere om mit bestyrelsesarbejde her.