ESG på bestyrelsesniveau
og i strategiarbejdet…
ESG er god forretning
ESG (Environmental, Social, and Governance) er ikke blot en samfundsmæssig nødvendighed – det er også god forretning. Når ESG integreres strategisk, giver det værdi både i den daglige drift og på den lange bane, for eksempel ved et fremtidigt salg af virksomheden.
Ofte får jeg spørgsmålet: “Hvad er forskellen på CSR og ESG?” Kort sagt er ESG mere datadrevet og dokumenteret end CSR, og nu ligger der lovgivning bag, om bl.a. rapportering for de store virksomheder.
I min aktive rolle i bestyrelser og som strategifacilitator møder jeg virksomheder på forskellige niveauer af ESG-modenhed. Nogle er startet tidligt og har allerede CO₂-regnskaber og bæredygtighedsrapporter, mens andre først er ved at starte rejsen.
Min uddannelse i grøn omstilling og ESG
For at kunne rådgive mine kunder bedst muligt har jeg gennemført en ny bestyrelsesuddannelse i grøn omstilling (ESG) på Aarhus Universitet. Samtdig følger naturligt med i bæredygtighedsagendaen, fordi ESG biddrager til en omfattende forandring i selskabsdrift og rapportering fremover.
Jeg er ikke idealist, men det er fornuft at drive forretning med respekt for miljø og samfund.
ESG skal være en naturlig del af forretningen, der styrker både relationerne til omverdenen og virksomhedens tiltrækningskraft for medarbejdere og investorer.
Lovkrav og forventninger i SMV-segmentet
Store virksomheder er nu forpligtede til at rapportere i forhold til CSRD, og dette krav breder sig gennem leverandørkæderne til SMV-segmentet.
Selvom de små og mellemstore virksomheder ikke er direkte underlagt lovkrav, har mange allerede etableret datagrundlag for at imødekomme forventninger fra store kunder og specifikke brancher, og endnu flere er i gang eller begynder nu.
EU har lavet et udkast til en frivillig standard, VSME, som mindre virksomheder kan tage inspiration fra.
Samtidig er der en helt mængde af nye ord og forordninger vi skal have lært os – se nogle af dem i billedet til venstre.
Ledelsesforankring og integration i hverdagen
For at ESG kan blive en succes, skal det forankres i ledelsen og integreres i hele organisationen.
ESG skal være en del af strategien. Vi skal se mulighederne og bæredygtighed skal indarbejdes i virksomhedens politikker – vi skal leve det.
ESG er her for at blive, og er I ikke i gang, så gælder om at komme i gang.
Øvelse gør mester – vi skal øve os
Ingen kan gøre det perfekt første gang. Vi har endnu ikke adgang til alle de nødvendige data, men vi kan udvikle vores kendskab, vores ordforråd og de redskaber, der muliggør kontinuerlig rapportering og dataindsamling.
Målet må være, at data om ESG kan blive en integreret del af ERP-systemerne, så de følger produkterne og ydelserne.
ESG – er det som indførelsen af ISO?
Jeg ser ESG som en parallel til da virksomheder begyndte at indføre ISO-certificeringer.
Det kræver en indsats, viden og værktøjer for at etablere og dokumentere processer.
Med tiden bliver det en naturlig del af hverdagen, der skaber struktur og en sundere bundlinje.
En virksomhed med styr på ESG fremstår ikke kun stærkere som leverandør, men også som en attraktiv investering.
Synliggørelse af ESG-indsatsen
Jeg har arbejdet meget med salg og marketing, og er af den holdning at hvis vi ikke fortæller om vores indsats og markedsfører os, så er vi ikke synlige.
Business uden marketing er som at vinke til en pige i mørket
– du ved hvad du gør, men ingen andre ved det.
Vi skal blive gode til at kommunikere vores ESG-indsats. Det er vigtigt at finde en balance mellem at vise ærlige resultater og undgå greenwashing – og samtidig ikke forblive tavse.
Et synligt arbejde med bæredygtighed og en tydelig ESG-profil sender et stærkt signal til omverdenen.
Attraktivitet for talent og stolthed i organisationen
En stærk og tydelig ESG-profil gør virksomheden attraktiv for talent, særligt unge medarbejdere, og det skaber stolthed internt at vide, at vi aktivt bidrager til en bæredygtig fremtid.
I fodtryks grafikken til højre kan du se nogle af de tiltag der er igang i en af de bestyrelser jeg arbejder med.
Helt i starten koblede vi os på DI’s Klima Klar Produktion. Siden har bæredygtighedsindsatsen i virksomheden udviklet sig til en integreret del af virksomheden, dens strategi og dagligdag.
Hvor finder du mere information?
For SMV’er er der mange ressourcer, fx klimakompasset.dk, klimaklarproduktion.dk og virksomhedsguiden.dk.
Det kan også være værdifuldt at inkludere ESG-kompetencer i bestyrelsen for at sikre et strategisk afsæt.
Følg også min blog, hvor jeg deler erfaringer og indsigt fra bestyrelsesarbejdet.
Læs mere om…
Læs mere om:
GRANDELAG
Læs mere om:
Strategiudvikling
Læs mere om:
Salgsmodning
Kontakt
GRANDELAG
Følg min
Blog
Dovnload mit
CV