Den nye Bogføringslov – Skaber den effektivitet?
Ja, når man ser nærmere på baggrunden for den nye bogføringslov, bliver det klart, at dens formål er at fremme digitalisering, forenkle processer og øge gennemsigtigheden.
Den nye Bogføringslov set fra bestyrelsens perspektiv
Når loven kræver en veldokumenteret bogføringsprocedure og løbende digital registrering med sikker opbevaring og tydelig ansvarsfordeling, så mener jeg det fra bestyrelsens synspunkt faktisk er en fornuftig idé.
Jeg er ikke økonom, men har jeg ledet adskillige virksomheder, og jeg ved, hvor udfordrende det kan være for de ansatte i SMV virksomheders bogholderi at forklare deres arbejde.
Med den nye lov bliver det mere gennemsigtigt både med hensyn til opgavens omfang og de udførte handlinger – også for ledelsen.
En guide til bogføringsproceduren
Hvis du har brug for vejledning, kan du finde en nyttig guide til bogføringsproceduren på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Her kan du hente inspiration: Erhvervsstyrelsens vejledning om den nye Bogføringslov.
Fremme af digitalisering
Samtidig med at den nye bogføringslov lægger vægt på digitalisering i bogholderiet, kan den også fremme effektiviteten og automatiseringen af forskellige processer. Dette kan danne grundlaget for en sundere økonomi i selskabet på sigt.
Det er dog en enorm presbold og både tidsmæssig og økonomisk belastning for selskaberne. At skulle skifte deres nuværende bogholderi/ERP-systemer ud med nyt, grundet den nye bogføringslov. Med kort tidshorisont. Samtidig vides det p.t. ikke hvilke systemer der bliver godkendt, det bliver først offentliggjort 1 januar. 2024.
Selvom jeg af erfaring ved, at implementeringen af nyt bogholderi eller ERP-system ikke er en let opgave. Mener jeg stadig, at digitalisering og den automatisering der kan opnås ved de nye og sammenkoblede systemer, er en smart vej at gå. Det frigiver tid, der ellers ville blive brugt på manuelle opgaver som printning, fysisk distribution af bilag til godkendelse, taste-arbejde og afstemning.
Når digitaliseringen og de tilknyttede løsninger er på plads, kan tiden i stedet bruges til at analysere nøgletal og tendenser, der kan være afgørende for forretningsudviklingen.
Tilskud til digitalisering
SMV:Digital tilbyder rådgivnings- og investeringspakker, som det er værd at udforske nærmere. Jeg er ikke selv involveret i dette, så I skal henvende jer til dit lokale Erhvervshus for mere information. Jeg ser det blot som en potentielt nyttig ressource for nogle virksomheder.
Læs mere om mit bestyrelsesarbejde her.